Familie – hvad kommer du fra?

Føler du dig nogen gange utilpas i sociale sammenhænge i din egen familie? Eller oplever du, at blive bombet tilbage til barndommen og blive usikker på dig selv, når du besøger dine forældre? 

Forleden mødte jeg en kvinde, som fortalte, at hun havde fornemmelsen af at befinde sig inde i boble, når hun var til familiesammenkomster. Hun kunne tale og agere nogenlunde normalt på overfladen, men inden i føltes det som om hun var et helt andet sted. 

En anden kvinde fortæller, hvordan hun mister evnen til, at agere voksent overfor sit eget barn, når hun er på besøg hos sine forældre. Alle intentioner om at sige fra over for forældrenes indblanding falder til jorden, i samme øjeblik hun træder ind ad døren. Pludselig er det forældrene, der tager styringen over barnet, mens hun selv bliver reduceret til en passiv tilskuer. Hun går derfra hver gang, med en følelse af at være drænet og inkompetent. 

Elsket eller hadet, tryg eller utryg. Uanset hvilken familie vi har med os, så udgør den det fundament vi står på som mennesker.

Personligt har jeg altid set mig selv som familiemenneske. Med rødder i en irsk familie, er jeg vokset op med et mantra om at familien er det allervigtigste i livet. 

Uanset hvor meget konflikterne slog gnister, havde jeg en følelse af at livet ville være meningsløst og farligt uden min familie. Familien var min base, dem der altid havde min ryg, men også dem der kunne såre mig allermest. 

Som mennesker er vi født ind i en flok, som i bedste fald giver os den basale beskyttelse, omsorg, støtte og næring vi har brug for, for at vokse op som nogenlunde velfungerende og hele mennesker. 

I værste fald kan familien være dem, der giver os praktisk tryghed som mad og tag over hovedet, men ingen eller kun begrænset psykologisk tryghed i form af støtte, kærlighed og omsorg. 

Vi ved, at for børn, der vokser op i dysfunktionelle familier, kan relationen til en anden voksen, der ser og hører dem, være afgørende for deres trivsel og udvikling. I vores meget individualiserede samfund, består flokken ofte primært af en mor og en far. Men denne kernefamiliemodel kan blive meget skrøbelig hvis en eller begge forældre er dysfunktionelle og kun har et lille overskud til børnene.

Før i tiden bestod flokken ofte af en større gruppe mennesker, måske endda et helt landsbysamfund, hvor alle holdt lidt øje med hinanden. Udover forældrene var der ofte bedsteforældre i nærheden, naboer, venner og andre som kunne supplere barnet med opmærksomhed og støtte i løbet af opvæksten. 

Flokkens betydning

De relationer vi havde i barndommen er så væsentlige, fordi de lærer os hvad vi kan forvente af andre mennesker i voksenlivet. Den måde vores forældre viser deres kærlighed på former de kærlighedsmønstre, vi bærer med os videre. Hvis det var nødvendigt at gøre mig lille og gå på kompromis med mig selv for at få accept og kærlighed i barndommen, så er det et mønster jeg bærer videre ind i mine voksne relationer.

Heldigvis er det muligt at danne sig nye erfaringer og dermed nye mønstre i voksenlivet. Mødet med trygge mennesker og kærlige øjne giver os nye og positive erfaringer, som hjælper os til at hele de sår vi måtte have med os fra barndommen. For nogle kan terapien være det sted, hvor man for første gang møder det kærlige blik og den nødvendige støtte, som gør det muligt at blive tryggere i livet og relationen til andre mennesker.

Igennem min egen terapeutiske proces lærte jeg, at selvom familien er en vigtig flok, så er det også muligt, og endda vigtigt, at finde andre flokke, andre mennesker man kan læne sig ind i. 

For mig har det betydet, at familie ikke længere er en nødvendighed for min overlevelse. Denne opdagelse har betydet, at jeg turde være mig selv uden frygt for at være forkert. Denne opdagelse har givet mig friheden til aktivt at vælge familie og venner til uden at føle mig drænet. 

Relationelle problemer med familie, parforhold eller venskaber kan være en af de primære årsager til at mange mennesker overvejer terapi.

Når vi arbejder med det relationelle i terapien, kan det være gavnligt at blive bevidst om de mønstre og roller vi har med os fra barndommen og mange klienter oplever efter et terapeutisk forløb, at denne nye bevidsthed gør det lettere, at være sig selv sammen med familie og venner.