Når du ikke kan se vejen frem, så træd et skridt til siden

Og hvad mener jeg så med det? Nogle gange kan vi havne i situationer hvor valgmulighederne føles som et valg mellem pest eller kolera. Den vej vi gerne vil gå, kan være svær pga. ydre livsomstændigheder eller indre blokeringer. For mange psykisk voldsudsatte kan vejen frem endda være umuliggjort af nære relationer, som forhindrer vores egen eller endda vores børns udvikling. 

Et godt eksempel er hvis en svømmer bliver suget ind i et hestehul under en badetur. Et hestehul er en kanal af strøm, der fører svømmeren til havs. Instinktivt kan du tro at det rigtige at gøre er at svømme tilbage til stranden. Du svømmer og svømmer mod strømmen, men kommer ingen vegne. Den eneste vej ud af et hestehul er at svømme ud til siden, væk fra strømmen, og først derfra kan du svømme tilbage mod land. Godt nok et andet sted end der hvor du startede men med fast grund under fødderne.

Uanset hvilken virkelighed du står i, så kan du opleve at havne i en dyb følelse af håbløshed og handlingslammelse.

Håbløshedens problem ligger direkte i ordet handlingslammelse, at evnen til at handle i den konkrete situation er blevet lammet. Det kan være en følelse af hele tiden at svømme mod strømmen eller at fare vild i en dyb skov. Uanset hvor du vender dig, ser du kun mere krat og flere forhindringer. Håbløsheden er det sted hvor du falder sammen i afmagt og opgiver at finde den sti der kan føre dig igennem krisen. Et dybt ensomt sted.

Ofte bliver vi blokeret fordi den løsning vi ønsker, ikke er mulig lige nu og her, under omstændighederne. Og måske er denne blokering forbundet med en dyb uretfærdighed eller sorg. Men når håbløshed og handlingslammelse er så tæt forbundne, er det vigtigt at identificere selv de mindste veje til handling. Det væsentlige er ikke om handlingen bringer dig direkte til den ønskede fremtid eller tilbage til det som var. Det væsentlige er, AT vi handler, at vi tager ansvaret på os uanset om denne handlen bringer os et andet sted hen, end vi forventede. Livet bliver sjældent præcis som vi ønsker og forventer det, men det er ikke nødvendigvis dårligt. Nogle gange er vi simpelthen nødt til at flytte os sidelæns for at komme væk fra en situation og for at opdage nye perspektiver og veje.

Når mennesker kommer i terapi hos mig, er det ofte fordi vejen frem synes ufremkommelig. Jeg kan ikke ændre på dine livsomstændigheder, men sammen kan vi folde din livssituation ud og opdage de perspektiver og nuancer som du endnu ikke har fået øje på.

Er du klar til at tage det første skridt mod mere ro og selvindsigt? Kontakt mig for at bestille en tid eller en uforpligtende samtale.

Forrige
Forrige

Er du i tvivl om du er udsat for psykisk vold? 

Næste
Næste

Efterår - Elsket eller hadet